WordPress: Hvordan Virker Det?

WordPress er et lille stykke software, som kan installeres ved en række webhosts, som gør det nemt at administrere og udgive nyt indhold.

Hvordan virker det: Teknik

Det er faktisk langt de fleste udbydere af plads på nettet, der kan håndtere WordPress. Oprindeligt skulle man køre med en speciel stack; altså nogle specielle sprog ift server. Lidt ligesom man en gang skulle have en Windows maskine for at køre Word og lignende. I dag så bygges WordPress stadig med nyeste stabile versioner af MySQL (en database, der kan gemme dit indhold) og PHP (et programmeringssprog, som giver siderne dynamik og funktionalitet).

Fordi WordPress er så stort som det er, hvad angår brugere, så kan det også køres og installeres på fx MSSQL på en Windows Server. Har du særlige behov, så kan du rask væk Google dig til løsninger i 90% af tilfældene. Men som udgangspunkt, så hold dig til en host der er bygget til det. Så er der ingen bøvl.

Hvordan virker det: indholdsstyring

Når du har fået din WordPress installation gjort færdig (altså smidt filerne på dit webhotel og forbundet en database), så er du klar til at lægge indhold på. Det kan man, som udgangspunkt gøre med to typer indhold; pages/sider og posts/indlæg.

Sider er en statisk størrelse, der kan ordnes hierakisk. Indlæg er kronologisk indhold, hvor du også kan knytte kategorier og tags på. Med standard opsætningen vil WordPress fokusere forsiden på indlæg (nyeste først), og, ved siden af disse, kan man så have sider, der indeholder privatlivspolitik, Om Siden med videre.

Hvordan virker det: udvikling af dit WordPress site

Hvis du mangler noget funktionalitet i forhold til din installation, så er WordPress opbygget modulært og du kan smide et såkaldt ‘plugin’ ind i installationen og aktivere, for at udvide dine muligheder. Oplagte eksempler på dette:

WooCommerce – tilføj dette plugin og din WordPress side er nu udvidet med e-handelsfunktionalitet.
Sociale delinger – tilføj et af mange plugins, for at tilføje fx en Facebook like-box med videre.
Cache Plugins – øg hastigheden på din side ved at tilføje et cache plugin.
Custom Post Type – tilføj en ny indholdstype nemt via et plugin, så kan du fx oprette opskrifter, portfolio eller referencer med videre.

… der eksisterer i tusinde-vis af gratis såvel premium plugins. Så det er bare at kaste sig ud i det.

Hvordan virker det: Udseende

Alt indhold (billeder og tekst) er separeret fra din WordPress hjemmesides indhold. Så du kan nemt trække en ny skal ned over dit nuværende udseende. Der eksisterer et utal af gratis såvel betalte themes. Nogle voldsomt komplicerede grundet speciel funktionalitet eller bare megen funktionalitet – nogle meget simple, som løser et meget specifikt behov. Du kan finde, installere og teste nye WordPress themes direkte fra administrationen. Nemt.

 

,

No comments yet.

Skriv et svar