Sponsorer et tema (Linkbuilding Tip)

Du kender muligvis den linkbuilding strategi, at få produceret et gratis tema til et CMS system (fx WordPress), hvori du har implementeret et link i footer’en, og derved får et indgående link hver gang der er en hjemmeside der bruger temaet. Det kan dog være en dyr fornøjelsen, at få produceret et tema – selv med de billigste fillipiner – så hvorfor ikke bare sponsorer et tema? Så slipper du for alt besværet med at producere temaet, markedsføre det mv.

Ved denne strategi skal du blot sponsorere et tema for et vis antal beløb, og så vil resten nærmest klare sig selv. Der er dog lige et par ting, som det er en god ide at tænke over inden du hopper ud i dette. Og især med de seneste opdateringer fra Google er det vigtigt, at du er opmærksomme på disse ting.

Du skal også vide noget om linkbuilding inden du hopper ud i denne strategi, da det i så fald er en strategi der vil kunne skade dig, hvis du ikke bruger den rigtig. Antag fx at du har en blog med madopskrifter med 300 indgående links fra unikke domæner. Hvis du så får sponsoreret et tema, der bliver downloadet 800 gange om dagen og derved skaffer dig ca. 600-800 indgående links fra unikke domæner om dagen på søgeordet “Nemme madopskrifter”, vil det hurtigt se unaturligt ud fra Google sides og vil i fald være noget som kunne skade din hjemmeside i stedet for at gavne den.

Relevant tema

Som du nok ved, giver relevante links mere værdi end urelevante links. Find derfor et tema som er relevant ift. den niche som du befinder dig i. Har du en blog med madopskrifter, så find en tema der relatere til madopskrifter. Det er meget vigtigt, at du er opmærksom på dette – da urelevante links i visse tilfælde nærmere kan skade end gavne dig.

Kvalitets tema

Sponsorer kun kvalitetstemaer. Nu er ‘kvalitet’ meget subjektivt – men stil dig i hvert fald selv det spørgsmål: Kunne du selv finde på at downloade temaet? Sponsorer du et lav-kvalitets tema, risikere du bare, at der sikkert ikke er så mange der gider at downloade det, og at de link du modtager er fra lav-kvalitets hjemmesider. Nogen ting du fx kan gøre for at tjekke temaets kvalitet, er:

  • Kigger du efter temaer på WordPress eget Themes Directory, så tjek hvor mange der har downloadet temaet. Her kan du hurtigt vurdere om temaet er populært eller ej. Ellers kan du lave lidt ressource på Google eller evt. temaet eget site (hvis det har sådan et).
  • Tjek temaudviklerens omdømme. Har vedkommende evt. en hjemmeside du kan tjekke, har vedkommende en profil på WordPress.org, yder vedkommende support vedr. temaet  mm. Det kan give dig en hurtig fornemmelse af hvem du har med at gøre.
  • Tjek bl.a. om temaet er kompatibel med den seneste WordPress opdatering og de forskellige browsere. Har den mange valideringsfejl mm.

Eneret på sponsoratet

Visse temaudviklere kigger efter flere sponsorater til deres tema og kan fx have 3 forskellige link i footer’en, én til hver sponsorat. Det kan være 2 andre sider som er total urelevante, spam/blackhat site el. lign. som vil skade dit link. Sikre dig derfor eneret på sponsoratet. Det andet ser også unaturligt ud for folk der skal downloade det.

Vælg ankertekst omhyggeligt

Jeg vil anbefale dig at bruge dit brand/hjemmesides navn som ankertekst, i stedet for et relevant keyword (fx billig sko). For det første ser det mere naturligt ud. Og for det andet – og nok den mest vigtige grund – risikere du at din hjemmeside vil blive straffet af Google, hvis du bruger ‘rich keyword’. Forestil dig lige pludselig, at du får 100 indgående links om ugen på keywordet “billig sko”. Dette vil hurtigt kunne se unaturligt ud, og i så fald blive straffet af Google.

Hvor finder du temaerne, som du kan sponsorer?

Du kan starte med at kigge WordPress eget Themes Directory igennem efter populære temaer inde for din niche. Spørg om webudvikleren om han kunne være interesseret i at en af hans nuværende temaer bliver sponsoreret, eller evt. næste tema som han har tænkt sig at udvikle. Det er selvfølgelig ikke alle der er villige til sådan et samarbejde, men du kan være heldig at finde nogen som ér.

Ellers kommer der nogen gange tråde på fx Digital Point, Webhostingtalk og Warrior forum, hvor der er folk som søger sponsorer til deres temaer. Vær dog opmærksom på, at kvaliteten her ofte kan være ret lav.

, ,

No comments yet.

Skriv et svar